maj 26

Surdejspizza…

Der er pizza på menuen og det er vist ved at være længe siden vi har fået dem på grillen 😉

Surdejsbunde – opskrift fra Gorm Wisweh‘s pizzabog…

Tomatsauce til 4-5 pizzaer:

1 stk. skalotteløg
1 fed hvidløg
1 ds. hakkede tomater med oregano
2 spsk. balsamico
1/2 tsk. rørsukker
Olivenolie til stegning

Pil og hak skalotteløg og hvidløg, og steg dem let i olivenolie i en gryde, tilsaet tomat, balsamico og rørsukker og kog ved svag varme i 20 min.

Vi lavede to med oksekød og bearnaise – den ene til fryseren.

– og vi lavede to der kom i grillen med tomatsauce og ost, bagefter kom vi prosciutto, mozzarella og basilikum på. Der blev også lavet en bund med tomat og ost til fryseren 🙂

Aftenhygge på altanen 🙂

0
komentarer

maj 25

Dagene flyver…

Tiden løber alt for hurtigt i disse dage…

Vi har rodet med at få styr på kælderen, så grill har været spareribs, hotwings og hottere 🙂

Selvfølgelig med passende ølpauser 😛

Vores krydderurter gror helt vildt og jeg prøver at følge med – men det er ikke helt lykkedes, så noget af det bliver lavet til forskellige ting der kan kommes i fryseren til senere…

Jeg har lavet kryddersmør af kruspersille (en god håndfuld), hvidløg (2 fed) og lidt læsøsalt til 250g smør, så nu er der lidt til grillaftnerne 🙂

0
komentarer

maj 15

Forlænget weekend i Østrig…

En helligdag i udsigt og der blev booket en forlænget weekend i Østrig. Vi kørte hjemmefra onsdag eftermiddag, lige så snart Mads fik fri og nåede frem ved 19-tiden. Turen var lang for der var andre end os der havde fået den geniale ide at smutte udenbys på forlænget weekend 😛

Vi havde det meste med i køletasken, for p.g.a. helligdagen kunne vi ikke komme til at handle, så vi havde planlagt maden hjemmefra og taget det med vi skulle bruge…

Torsdag grillede vi pizza til frokost – det var meningen at vi skulle have haft den onsdag aften, men tiden løb fra os p.g.a. trafik.

Torsdag aften røg der en god oksepølse fra Lophave Hereford på grillen og dertil lavede vi en kold kartoffelsalat – nemt og enkelt når man er afsted…

Fredag stod den på spyd med svinefilet og det blev serveret med resten af kartoffelsalaten 🙂

Lørdag kørte vi til den nærmeste større by og handlede til lidt lækkert til grillen og det blev til laks og rejer med salat 🙂

Det er så hyggeligt i Østrig og vi kommer helt sikkert igen til mere weekendhygge 🙂

0
komentarer

maj 06

Det er tid til moinkballs…

Det er så længe siden vi har lavet moinkballs, så de er på menuen – vi har valgt det gode oksehak fra Lamplhof og vi blev også fristet af deres virkelig lækre bacon 🙂

Vores Moinkballs, ca. 12 stk:

  • 500g hakket oksekød
  • 1 hakket løg
  • 2 fed presset hvidløg
  • 2 spsk. BBQsauce

Alle ingredienser blandes til en fars.

Vi kom et stykke bøffelmozzarella i midten af hver…

… og sluttede af med at komme bacon omkring.

Så er de sådan set klar…

Så kan man jo lige nyde et glas koldt vin på altanen inden salaten skal laves 😛

Salaten bestod af salathoved, rød peber, en rest zucchini, små tomater og de sidste bøffelmozzarella’er.

Vores moinkballs fik først 30 min. med indirekte varme på 200 grader. Derefter smurte vi dem med BBQsauce og de fik yderligere 15-20 min.

Uh det er bare så godt og måske vi skal til at have dem noget oftere 😛

0
komentarer

maj 05

Ribeye med chimichurri…

Der har været pause i grillvejret, men i dag kunne vi endelig fyre op under grillen igen…

Vi startede med at røre en chimichurri så den kunne komme på køl i nogle timer inden den skulle bruges…

En halv pose kartofler der trængte til at blive brugt blev skrællet og skåret i små tern. De fik lidt olie og læsøsalt og fik en time på grillen ved inddirekte varme.

En lækker ribeye fra Lamplhof blev krydret med salt og peber og kom på grillen. Den fik 4 min. på hver side.

Da den kom af grillen skar vi den i skiver og kom chumichurri’en på og det hele blev serveret med en lækker tomatsalat.

Kongemåltid 🙂

0
komentarer

maj 05

Friskbagte morgenboller…

Igår rørte jeg dej til boller og i morges stod jeg tidligt op og bagte to slags boller inden Mads kom ud af fjerene 😛

Sunde Morgenboller

Koldhævet Fuldkornsboller

Jeg var spændt på de Sunde Morgenboller, for den opskrift er med grahamsmel og man kan ikke få grahamsmel her, så jeg måtte ud i at eksperimentere med andre melsorter. Jeg fandt frem til at fuldkornsmel blandet med Weizenschot er det der kommer nærmest den danske grahamsmel og i dag blev den så testet for første gang og bollerne var lige i øjet, så nu kan jeg godt bage med grahamsmel igen 😉

0
komentarer

maj 01

Bolognese med frisklavet spaghetti…

Der er ikke lige grillvejr i de her dage, så jeg er gået i køkkenet i stedet…

Jeg startede med at sætte en god klassisk bolognese over, som kunne stå og simre eftermiddagen væk…

Jeg har købt en pastamaskine. En maskine som jeg længe har haft kig på, fordi vi ikke har så meget frisk pasta at vælge imellem i butikkerne og vi har godt nok en almindelig pastamaskine, men den kan ikke skrues på vores bordplade, uden vi har en skuffe åben og så ender der en masse mel i skuffen, så vi har kun gjort det en enkelt gang og syntes at det var noget besværligt med al den rengøring efterfølgende.

Igår prøvede vi så maskinen af med deres anbefalinger og tagliatelle formen og jeg var ikke helt tosset med resultatet og nåede lige at tænke, om det måske var dumt at have brugt mine fødselsdagspenge på sådan en, for de rakte kun til den halve maskine..

– men i dag brugte jeg så min egen pastaopskrift (1 æg til 100g mel) og spaghetti formen i maskinen og resultatet var fantastisk 🙂

Vi lavede af 3 æg, 250g durum og 50g tipo 00 og der var mere end rigeligt til 2 personer. Pastaen kan laves imens vandet sættes over, så længere tid tager det ikke…

Det var jo bare nemt og hurtigt, så der kommer til at stå hjemmelavet pasta på skemaet her for eftertiden, når der skal serveres pasta 😛

0
komentarer