Kategori: Pøller

maj 25

Dagene flyver…

Tiden løber alt for hurtigt i disse dage…

Vi har rodet med at få styr på kælderen, så grill har været spareribs, hotwings og hottere 🙂

Selvfølgelig med passende ølpauser 😛

Vores krydderurter gror helt vildt og jeg prøver at følge med – men det er ikke helt lykkedes, så noget af det bliver lavet til forskellige ting der kan kommes i fryseren til senere…

Jeg har lavet kryddersmør af kruspersille (en god håndfuld), hvidløg (2 fed) og lidt læsøsalt til 250g smør, så nu er der lidt til grillaftnerne 🙂

0
kommentarer

maj 15

Forlænget weekend i Østrig…

En helligdag i udsigt og der blev booket en forlænget weekend i Østrig. Vi kørte hjemmefra onsdag eftermiddag, lige så snart Mads fik fri og nåede frem ved 19-tiden. Turen var lang for der var andre end os der havde fået den geniale ide at smutte udenbys på forlænget weekend 😛

Vi havde det meste med i køletasken, for p.g.a. helligdagen kunne vi ikke komme til at handle, så vi havde planlagt maden hjemmefra og taget det med vi skulle bruge…

Torsdag grillede vi pizza til frokost – det var meningen at vi skulle have haft den onsdag aften, men tiden løb fra os p.g.a. trafik.

Torsdag aften røg der en god oksepølse fra Lophave Hereford på grillen og dertil lavede vi en kold kartoffelsalat – nemt og enkelt når man er afsted…

Fredag stod den på spyd med svinefilet og det blev serveret med resten af kartoffelsalaten 🙂

Lørdag kørte vi til den nærmeste større by og handlede til lidt lækkert til grillen og det blev til laks og rejer med salat 🙂

Det er så hyggeligt i Østrig og vi kommer helt sikkert igen til mere weekendhygge 🙂

0
kommentarer

apr 26

Krydrede oksepølser…

Der er gråt og der kunne godt komme lidt regn. Vi har været ude og plante krydderurter og det hele er nu klar til grillsæson 🙂

Det skulle gå lidt hurtigt, så vi tændte Eva’en – den er så hurtig…

En krydret oksepølse fra Lamplhof, lidt salat og den hjemmelavede BBQ-Sauce blev til en hurtig hotdog 🙂

0
kommentarer

apr 22

Italienske spyd…

Vi er hjemme igen og i køletasken havde vi de sidste to spyd fra ferien, som vi havde frosset ned og taget med hjem…

Vi havde også taget en bakke salat, tomater og mozzarella med hjem, som kan række det meste af ugen, så det er nemt at lave mad efter sådan en ferie hvor der skal pakkes ud, sættes på plads og vaskes tøj 😉

Vi købte en balsamicospray med granatæble og den er god til lige at spraye på salaten eller over kødet når man griller 🙂

0
kommentarer

apr 18

Endnu en fantastisk dag i Italien…

Vi har været på endnu et vingårdsbesøg…

Vi besøgte Masi og der havde vi adgang til deres vinmarker. Der var en fantastisk udsigt ud over markerne og med bjergene i baggrunden. Vi fik købt 2 flasker vin, en Amarone Costasera og en Amarone Riserva. Vi glæder os til at smage dem en dag hjemme hvor vi skal hygge os 🙂

Vi har været til marked i Lazise, nede og se efter Grana Padano, men de havde lukket, været en tur i Il Leone shopping center og hos Masi, så aftensmaden blev et par hurtige salsicca pølser med en tomatsalat til 😉

Efter aftensmaden spænede vi ned til vandet, da vi så solen gå ned over tagene på mobilhome’ene og vi nåede lige det sidste af solnedgangen 🙂

2
kommentarer

apr 16

Kyllingespyd og salat…

Vi fandt en pakke med 4 spyd med kylling, peber og italiensk pølse i supermarkedet og de 2 af dem røg på grillen og de 2 andre er kommet i fryseren, så vi har lidt med hjem i køletasken til grillen på søndag, når vi kommer hjem til et tomt køleskab 🙂

De blev så gode 🙂

Vi købte en kasse med blandet grønt salat, så vi fik igen i dag en salat med tomat og bøffelmozzarella 🙂

Vi åbnede den ene af de Amarone vi købte den første dag hos Zeni1870 og den var virkelig god. Det var den billigste af de 2 Amarone vi købte der og vi gav 18€ (134dkk).

0
kommentarer

apr 09

En almindelig flad hotter…

I dag ringede de fra Pflanzen Lintl at vores nye grill var kommet og Mads skyndte sig derop lige efter arbejde. Da han kom tilbage tændte vi hurtigt op i weberen og imens der kom gang i den, blev bilen tømt 😛

Da der skulle bruges lidt tid på at samle den nye grill, blev menuen bare en hurtig hotter med gode pølser fra Lamplhof og ketchup, remo og ristede løg 😀

0
kommentarer