Kategori: Kartofler

maj 15

Forlænget weekend i Østrig…

En helligdag i udsigt og der blev booket en forlænget weekend i Østrig. Vi kørte hjemmefra onsdag eftermiddag, lige så snart Mads fik fri og nåede frem ved 19-tiden. Turen var lang for der var andre end os der havde fået den geniale ide at smutte udenbys på forlænget weekend 😛

Vi havde det meste med i køletasken, for p.g.a. helligdagen kunne vi ikke komme til at handle, så vi havde planlagt maden hjemmefra og taget det med vi skulle bruge…

Torsdag grillede vi pizza til frokost – det var meningen at vi skulle have haft den onsdag aften, men tiden løb fra os p.g.a. trafik.

Torsdag aften røg der en god oksepølse fra Lophave Hereford på grillen og dertil lavede vi en kold kartoffelsalat – nemt og enkelt når man er afsted…

Fredag stod den på spyd med svinefilet og det blev serveret med resten af kartoffelsalaten 🙂

Lørdag kørte vi til den nærmeste større by og handlede til lidt lækkert til grillen og det blev til laks og rejer med salat 🙂

Det er så hyggeligt i Østrig og vi kommer helt sikkert igen til mere weekendhygge 🙂

0
kommentarer

maj 05

Ribeye med chimichurri…

Der har været pause i grillvejret, men i dag kunne vi endelig fyre op under grillen igen…

Vi startede med at røre en chimichurri så den kunne komme på køl i nogle timer inden den skulle bruges…

En halv pose kartofler der trængte til at blive brugt blev skrællet og skåret i små tern. De fik lidt olie og læsøsalt og fik en time på grillen ved inddirekte varme.

En lækker ribeye fra Lamplhof blev krydret med salt og peber og kom på grillen. Den fik 4 min. på hver side.

Da den kom af grillen skar vi den i skiver og kom chumichurri’en på og det hele blev serveret med en lækker tomatsalat.

Kongemåltid 🙂

0
kommentarer

apr 29

Vores første brisket

Vi har længe snakket om at lave en brisket i smokeren.

Jeg har tilkaldervagt i denne uge, så vi kan ikke lave så meget og sammen med godt vejr er det perfekt at bruge en dag på nogle grillerier 🙂

Vækkeuret ringer kl 06:00 og vi går igang med at forberede smokeren.

Det passer med at smokeren varmer op mens vi klargører vores brisket.

En masse fedt og sener bliver fjernet og gemt til senere, så vi kan bruge det til at lave en god fond med.

Efter ca. 4 timer med røg i smokeren ved 110 grader, tages brisket’en ud for at bliver pakket ind.

Før den pakkes ind, puttes den i et stort fad og ca. 1,5 dl okseboullion hældes over.

Efter 3-5 timer ved 100 grader, indtil den føles som en stor skumfidus når man trykker på den (eller kernetemperaturen når 90-96 grader), tages den ud af smokeren og puttes i en termoboks for at hvile. Her skal den ligge i 2-3 timer…

Vi holder en pause og nyder vejret på altanen, før Mette går igang med at lave hasselback kartofler.

Kartoflerne er snart færdige og nu kan vi altså ikke vente længere med at få pakket den brisket op 🙂

Der breder sig en duft at lækker BBQ, efterhånden som vi får den pakket ud. Vi skærer et par skiver og smager straks på varerne 🙂 Nomnomnom det er bare lækkert kød!

Fadene kommer hurtigt på bordet.

I dag har vi lavet hasselback kartofler med whiskysovs og asparges til. Nøj det er et lækkert stykke kød, det er helt sikkert ikke sidste gang vi laver en brisket!

0
kommentarer

apr 19

Den nemme grillmenu…

Der har været så varmt i dag og så gider man ikke stå og bakse med en masse mad.

Vi var i supermarkedet tidligere efter vand og hos slagteren fandt vi et par roastbeef steaks som kom på grillen og en bakke med kartofler der var kogt og krydderet kom i ovnen…

Et par stilke cherrytomater røg på grillen efter bøfferne..

Tjek lige vores nye skærebrætter i oliventræ – jeg bliver aldrig trætte af dem og der er nu 2 mere i samlingen 😉

En opvarmet whiskysauce og menuen blev meget nem, men lækker 😛

2
kommentarer

apr 11

Sen aftensmad…

Aftensmaden blev lidt sen i dag, for Mads har været i München efter et par nye iPads til os – han har for lidt plads på sin og min bliver brugt til opskrifter og kommer nu til at være fast i køkkenet, så jeg slipper for dejklatter og lign. når jeg skal bruge den til andre ting 😀

Der har for nyligt været marinerede chicken wings i Denn’s Biomarkt og de kom ud af fryseren igår…

Mads tog en bakke blandet salat med hjem og jeg piftede den op med lidt ærter, majs, solsikkekerner og æbler.

Vingerne fik ca. 30 min. ved indirekte varme på 250 grader.

En lille slat kartofler der stod i køleskabet blev vendt på en varm pande og så fik vi også udryddet lidt rester i dag 😉

0
kommentarer

apr 10

Mr. Eggie er indviet…

Den nye grill er kommet på plads og vi har indviet den med en virkelig god rib eye fra Lamplhof.

Vi fyldte kul på og tre optændingsbriketter…

Der gik ikke længe før den var varm og klar til kød.

Vores rib eye blev sprød med en virkelig god smag af grill – det er en helt andet oplevelse med rigtige kul fremfor briketter 😉

Vi fik en salat af resten af salathovedet fra forleden, et par tomater, en lille rød peber, bredbladet persille, lidt kolde kartofler og sprøde hjemmelavede croutoner på toppen 🙂

Croutonerne lavede jeg for et stykke tid siden. Vi havde en rest speltbrød, som  jeg skar i tern og kom på en bageplade med bagepapir. Dryppede godt med olie og krydderier over og vendte dem rundt så olie og krydderier blev fordelt, hvorefter jeg rev parmesanost ud over og vendte rundt igen. De kom i ovnen ved ca. 150 grader indtil de var godt sprøde.

Jeg kølede dem af og har opbevaret dem i et patentglas, hvor de holder sig længe.

Jeg tror vi bliver rigtig glade for vores grønne æg 🙂

0
kommentarer

apr 08

Lokal øko kylling…

21 grader og solskin – det kalder da på en grillaften 🙂

Ikke langt herfra ligger en fjerkræsfarm med de fineste økologiske kyllinger, kalkuner, ænder og alt muligt andet der har vinger 😉

Vi købte en kylling på godt 2 kg, smurte den med lidt krydderolie og lod den snurre på vores rotisseri i 1 t. og 20 min. Det er den sprødeste kylling vi har fået til dato 🙂

Endnu en blandet salat fra den lokale grøntpusher, sammen med nogle kolde kogte kartofler, som var tilovers fra kartoffelsalaten og toppet med ristede græskarkerner*. Jeg havde rørt en honning-limedressing dertil…

Nøj det var godt og der er kyllingekød tilbage til endnu to retter, så det er slet ikke så dårligt 🙂

 

* Ristede græskarkerner er så lækre på salat eller som snack til et glas kold vin på altanen, terrassen eller hvad man nu har 😉

De er så nemme at lave:

Lidt olie på en pande, varm op og kom kernerne på, rist dem ved høj varme, mens de røres lidt rundt indtil de “popper”, så skrues der ned for varmen og der drysses godt med salt på, jeg foretrækker Læsø sydesalt, men det er en smagssag. Lad dem fedte lidt af på et stykke køkkenrulle og de er klar til servering 🙂

Man kan nemt variere smagen ved at bruge de krydderier man foretrækker, så det kan man jo eksperimentere med som man lyster 🙂

0
kommentarer