Kategori: Dessert

nov 01

Sous vide sortfodssvin…

Der er helligdag i Bayern i dag og vi har hygget i køkkenet…

Jeg havde et net med citroner som jeg ikke har fået brugt, så vi blev enige om at lave dessert 😛

Mørbrad af sortfodssvin blev vacuumpakket med salt og peber og fik 3 timer i sous vide ved 58 grader. Derefter blev den pakket i Rævhede skinke og blev brunet hurtigt på alle sider på en varm pande…

Jeg havde kørt nogle kartofler med skræl igennem vores spiralmaskine, gav dem hvidløgspulver og lidt læsøsalt og kom dem i ovnen i en times tid…

Jeg vil lige sige at man jo så skal huske at vende dem i olie først! Det glemte jeg og de hang fast i bagepapiret – det husker jeg så næste gang 😛

Desserten, en god gammel klassisker – citronfromage med flødeskum, kandiseret citronskal og pistacienødder…

Opskriften er fundet her hos Arla, men næste gang vil jeg springe de kandiserede citronskaller over, for de var ikke helt besværet værd, syntes vi…

0
kommentarer

jul 27

Kanelsnegle og ribeye…

Vi har lavet kanelsnegle på grillen til dessert…

Menuen var ribeye, rösti og whiskysauce, men vi havde gæster så jeg glemte at tage billeder undervejs 😛

Kanelsneglene blev gode, men vi glemte at sætte en plade under, så de yderste i fadet blev lidt brændt 😉

Opskriften på vores kanelsneglekage kan i finde lige her

0
kommentarer

jun 30

Madklub…

Vi har haft besøg af en af vores kammerater i dag og vi skulle lave mad i sous vide og på grillen…

Vi skulle selvfølgelig også have en dessert, så jeg startede dagen med at lave en Brownie 😉

Mads og Stuart var nede ved Lamplhof igår, for at købe kød og de kom hjem med en ordentlig porterhouse der skulle i sous vide i 4 timer inden den skulle på grillen.

Da den var sat igang startede jeg ismaskinen og kørte en god vaniljeis til vores brownie…

En hjemmelavet bearnaise skulle der også til – for ingen god steak uden en god sauce 😛

Der var nogen der mente at en 1,3 kg porterhouse ikke var nok til 3 personer, så for en sikkerheds skyld kom der også en rib eye på grillen, efter den havde været en tur i sous vide en times tid.

Tjek lige størrelsen på den steak…

Kartoffelbåde på weberen…

Lad mig bare sige det sådan – der var kød nok 😛

Desserten – brownie med vaniljeis og espressoskum lavet i min nye sifon 🙂

2
kommentarer

jul 14

Kofta med kartofler og tzatziki

Hos slagteren blev vi anbefalet nogle sjove “deller”.

Det var kofta deller af lam og de skal da på grillen!

Mmmm, Mette havde lavet en tzatziki til, fra en ny opskrift – og den var bare super lækker.

Til dessert har Mette lavet en græsk orange kage…

1
kommentarer

apr 18

Kalvemørbrad med lidt af hvert…

Konens familie er på besøg, så der skal noget godt under låget.

Svigermor havde en kalvemørbrad med og dertil fik vi bønner svøbt i bacon, kartoffelbåde og baernaise sauce.

Til dessert laver vi en “klem-ud-kage” på eftervarmen 🙂

0
kommentarer

dec 24

Der hører sig and til…

Det er juleaften og selvfølgelig skal der grilles en dejlig stor and.

I år prøver vi at grille anden i to trin. Først 4 timer ved 110 grader på smokeren. Vi bruger et halvt grillrør med utændte briketter i bunden og ca. 3/4 grillrør tændte briketter i smokeren.

Anden fyldes med 3 appelsiner og skindet gnides med revet appelsinskal og salt. Der kommer også en enkelt håndfuld træflis i smokeren til at starte med.

Den almindelige Weber gøres klar…

Efter 4 timer i smokeren skal anden 1 time i den anden grill for fuld varme. Den er stadigvæk meget “bleg” efter de første 4 timer i smokeren, men det skal nok ændre sig efter den sidste time.

Mmmm, nu dufter hele køkkenet af jul 🙂

Velbekomme!

Nå ja, risalamande skal der jo selvfølgelig også til! Mums!

0
kommentarer

sep 10

Kærestedags middag – Ferie i Østrig…

I dag er det 14 år siden vi blev kærester <3

Det skal fejres med lidt ekstra godt på grillen. Først steges nogle rösti på grillpanden.

Et par gode rumpsteaks steges bagefter på grillen…

I mens har konen varmet bearnaise og ærter på gaskomfuret. Mumse!

Til dessert har vi en chokoladekage under låget 😛

0
kommentarer