Kategori: Charbroil Smoker

aug 11

Hjemmelavet bacon…

Vi har prøvet at lave vores eget bacon og det var en succes 🙂

Det blev lagt i marinade i 48 timer, lå og “dryppede af” i 12 timer og fik ca. 2 timer til kernetemperaturen var 66.

Nøj det bliver godt i vores burgere 😛

0
kommentarer

aug 09

Røget laks…

I tirsdags købte vi en fin lakseside på hos Den lille Fiskebil til Blokhus Råvaremarked. Den kom i fryseren til i dag hvor den kom en tur i røgeovnen…

Der er ikke noget bedre end friskrøget laks…

Vi har haft travlt i dag og har plukket 1040 gram brombær, plukket chili og gul peber i drivhuset. Chilierne blev hakket og frosset ned og de gule pebre blev syltet. Derudover har jeg bagt 2×3 flutes og et surdejsbrød og nu er der rørt dej til surdejsboller til i morgen tidlig 🙂

0
kommentarer

maj 31

Laks…

Vi har fået fisk med posten. Blandt andet en virkelig lækker og økologisk lakseside på 1,2 kg…

Den blev delt i 2 og den ene halvdel kom vi en rub på og den anden fik salt og de kom i køleskabet.

Efter 4 timer var der trukket vand ud og de var klar til at blive skyllet og krydret…

Den med rubben blev bare smurt med olivenolie og den anden blev smurt med olivenolie og fik presset hvidløg og godt med frisk citrontimian.

De kom i røgeovnen med kirsebærsavsmuld ved 110 grader i ca 50 min.

Perfekt – og hvis der skal være noget til fryseren, skal man virkelig styre sig for ikke at småspise af det lige så snart det kommer ud af ovnen 😛

0
kommentarer

apr 29

Vores første brisket

Vi har længe snakket om at lave en brisket i smokeren.

Jeg har tilkaldervagt i denne uge, så vi kan ikke lave så meget og sammen med godt vejr er det perfekt at bruge en dag på nogle grillerier 🙂

Vækkeuret ringer kl 06:00 og vi går igang med at forberede smokeren.

Det passer med at smokeren varmer op mens vi klargører vores brisket.

En masse fedt og sener bliver fjernet og gemt til senere, så vi kan bruge det til at lave en god fond med.

Efter ca. 4 timer med røg i smokeren ved 110 grader, tages brisket’en ud for at bliver pakket ind.

Før den pakkes ind, puttes den i et stort fad og ca. 1,5 dl okseboullion hældes over.

Efter 3-5 timer ved 100 grader, indtil den føles som en stor skumfidus når man trykker på den (eller kernetemperaturen når 90-96 grader), tages den ud af smokeren og puttes i en termoboks for at hvile. Her skal den ligge i 2-3 timer…

Vi holder en pause og nyder vejret på altanen, før Mette går igang med at lave hasselback kartofler.

Kartoflerne er snart færdige og nu kan vi altså ikke vente længere med at få pakket den brisket op 🙂

Der breder sig en duft at lækker BBQ, efterhånden som vi får den pakket ud. Vi skærer et par skiver og smager straks på varerne 🙂 Nomnomnom det er bare lækkert kød!

Fadene kommer hurtigt på bordet.

I dag har vi lavet hasselback kartofler med whiskysovs og asparges til. Nøj det er et lækkert stykke kød, det er helt sikkert ikke sidste gang vi laver en brisket!

0
kommentarer

mar 11

Grillsæson 2018…

Long time no see – her har været stille, men nu er en ny grillsæson skudt igang og her kommer til at ske noget mere 😉

Først vil jeg lige sige at grillbloggen er kommet på Instagram, så kig gerne forbi derinde 🙂

I år startede vi grillsæsonen med hickoryrøgede mandler i den nye røgeovn, som vi har fået her i vinter.

De blev virkelig gode og der skal helt sikkert eksperimenteres mere med nødder i røgeovnen. Vi brugte en opskrift fra Weber‘s Store Amerikanske Grillbog og den bog er virkelig god, med masser af skønne opskrifter.

0
kommentarer