Mørbrad med pesto og pecorino – ferie i Italien…

Dagens campingmenu var svinemørbrad og vi tog den allermindste vi kunne finde i supermarkedet…

Jeg er glad for at jeg har min egen kniv med 😛

Mørbrad’en blev afpudset og flækket…

Den gode hjemmelavede pesto fra delikatessen blev smurt på i et gavmildt lag…

Den sidste rest pecorino blev revet henover…

Hos delikatessen i Iper fik vi skåret parmaskinke, så vi fik lidt tykkere skiver end dem i pakkerne på supermarkedets hylder – desuden er det billigere at få skåret end at købe de færdigpakkede og de er så meget bedre…

Den lå og hyggede sig under låget i 45 min., hvilket var lige i overkanten, så næste gang holder vi os til omkring de 35 min…

Solen går langsomt ned bag bjergene, så man har masser af tid til at nyde solnedgangen mens man griller…

Salaten bestod af ruccola, blommetomater og bøffelmozzarella…

Man bliver aldrig træt af pesto, ost og skinke 😀

Udsigten bliver vist ikke bedre 🙂

En god lokal Bardolinovin og den lækre balsamico crema til og middagen var klar…

Det er slet ikke så tosset at sidde og nyde sin gode mad til denne solnedgang 😉

Lasagne – ferie i Italien…

Resterne af bolognese fra forleden blev brugt i en lasagne til aften…

Vi købte nogle friske lasagneplader og en parmigiano reggiano Nero, lavet på råmælk, som vi rev mellem lagene…

Vi måtte eksperimentere lidt med både forhøjerring og plader, så tiden har vi ikke helt styr på 😉

I Lazise købte vi en ny balsamico crema, den er næsten ikke til at undevære 🙂

Ikke verdens flotteste lasagne, men noget nær den bedste 😛

Bolognese på cobb’en – ferie i Italien…

Igår lavede vi klassisk bolognese på vores lille cobb og det gik overraskende nemt…

Når vi er ved Gardasøen handler vi altid i Iper i Affi eller i Il’Leone hvis vi er på tur i den retning… De har et godt udvalgt og de har mange lokale varer, i modsætning til de butikker der ligger tæt på søen, som tit er Lidl, Spar eller Eurospar og så får man mere tyske end italienske varer…

Vi startede med at tænde op med 6-7 briketter, kom wok’en på og lod den blive varm, inden vi kom løg på…

Så kom vi gulerødder og selleri ved og lod det stege lidt, inden kødet kom ved og blev brunet af…

Vi har en ret nærgående solsort som skal følge med i alt hvad vi laver – men da den kom med en fed larve, som den synes at tænke ville være god i bolognesen måtte vi alligevel takke nej 😛

Resten af ingredienserne blev tilført og bolognesen fik lov at passe sig selv de næste 3 timer.

Undervejs kom vi 3-4 briketter på og det gjorde vi 2 gange i løbet af de 3 timer…

Det smagte fantastisk 🙂

Ferietid – ferie i Italien…

Det er ved at være et stykke tid siden vi har kigget forbi herinde, men nu er rejsegrillen fundet frem og vi er taget et smut til Italien og menuen igår var på gode lokale råvarer…

Et par stykker kyllingebryst blev banket flade med en tom vinflaske 😉

Hos en lille købmand i Lazise har vi købt hjemmelavet pesto, som vi smurte på kyllingen og sluttede af med at rive pecorino over…

Hos samme købmand fik vi skåret noget lækkert parmaskinke og vi foldede kyllingestykkerne sammen og pakkede dem i skinken…

Grillpladen varmes godt op inden kødet kommes på…

Vi fik hjemmelavet pasta (også fra købmanden i Lazise) og pesto til 🙂

Solnedgangen kan nydes fra terrassen 🙂

Hjemmelavet salattern…

Vi har lavet feta, eller salattern som det jo hedder udenfor grækenland 😉

Det var nemmere end jeg troede og vi endte op med 2 glas med lækkert “feta“ i olie – næste gang vil vi lave en mildere saltlage og kun lade det trække i 1 døgn fremfor 2, for det blev lidt til den salte side…

Perfekte fritter…

Vi har lavet noget nær de perfekte pommes frites 😛

Kartofler skæres i stænger til pommes frites…

Skylles under koldt vand indtil vandet er helt klart…

De koges i ca. 15 min. indtil de er nemme at stikke i med en kniv og ikke helt så “bløde” som når man koger kartofler. Derefter køles de helt af…

Første omgang i friture fik de 7-8 min. indtil man kunne se at de begyndte at danne en skal…

De blev kølet helt ned igen og på det her tidspunkt er de klar til fryseren, så de er lige til at tage op når de skal bruges – skal man bruge dem med det samme, kommes de i frituren til de er flot gyldne og det tager ca. 6-7 min. drys med salt og velbekomme 🙂

Det er lidt omstændigt med denne metode, men det er bestemt besværet værd 😛