jun 17

Hjemmelavet bearnaise…

Vi har lavet bearnaise i dag og den lykkedes i anden omgang 😛

Vi ville lave den med den nye stavblender og i første forsøg var vi vist lige hurtigt nok, så det blev noget tyndt sjask. Anden omgang var til gengæld lige i skabet 😛

Jeg brugte:

  • 4 (små) æggeblommer
  • 1 spsk hvidvinseddike
  • lidt læsøsalt
  • 250 g smør
  • 4 kviste estragon, hvor bladene hakkes groft.

Jeg startede med at smelte smørret ved svag varme i en kasserolle. Jeg satte piskeskiven på min Bamix stavblender. Jeg kom æg og eddike i kanden (den der fulgte med stavblenderen) og piskede til blandingen begyndte at tykne lidt og blev lys i farven, så tilsatte jeg det smeltede smør lidt ad gangen, indtil alt smørret var brugt. Det hakkede estragon kom i, sammen med lidt læsøsalt og bearnaisen var klar 🙂

Jeg vil eksperimentere lidt mere med den fremover, men synes det her er et godt udgangspunkt. Man kan jo altid forfine den opskrift med lidt hvidvin, citron eller lignende.

Vi lavede pommes og hakkebøffer på grillen…

Det er bestemt et herremåltid og den bearnaise var bare nomnomnom 😀

0
kommentarer

Kommentar