Mr. Eggie er indviet…

Den nye grill er kommet på plads og vi har indviet den med en virkelig god rib eye fra Lamplhof.

Vi fyldte kul på og tre optændingsbriketter…

Der gik ikke længe før den var varm og klar til kød.

Vores rib eye blev sprød med en virkelig god smag af grill – det er en helt andet oplevelse med rigtige kul fremfor briketter 😉

Vi fik en salat af resten af salathovedet fra forleden, et par tomater, en lille rød peber, bredbladet persille, lidt kolde kartofler og sprøde hjemmelavede croutoner på toppen 🙂

Croutonerne lavede jeg for et stykke tid siden. Vi havde en rest speltbrød, som  jeg skar i tern og kom på en bageplade med bagepapir. Dryppede godt med olie og krydderier over og vendte dem rundt så olie og krydderier blev fordelt, hvorefter jeg rev parmesanost ud over og vendte rundt igen. De kom i ovnen ved ca. 150 grader indtil de var godt sprøde.

Jeg kølede dem af og har opbevaret dem i et patentglas, hvor de holder sig længe.

Jeg tror vi bliver rigtig glade for vores grønne æg 🙂