Smash burger…

Vi har lavet smash burgere i dag og hvis man ikke ved hvad det er, kan en hurtig google-søgning hjælpe 🙂

– men ganske simpelt, er det bare en burger, hvor kødet er mast fladt i stedet for at man former en bøf.

Det er lidt sværere end det ser ud til, når man ser dem bliver lavet rundt omkring på nettet. Jeg tror vi havde for meget kød og derfor blev vores bøffer for tykke og var svære at mase ud, men det er helt sikkert noget vi skal lege lidt mere med 🙂

Vi havde guacamole, salat, tomat og cheddar i vores burgere.

Grillaften ved Ammersee…

Vi er kørt til Ammersee for at fotografere solnedgang og Mælkevejen – grillen er selvfølgelig med 😉

En ny grill er kommet til – endnu en Cobb, men denne gang er det en gas-udgave, da der efterhånden er mange steder vi ikke må grille med kul.

Vi måtte heller ikke grille nede ved søen, så vi fandt en p-plads i nærheden. Ikke de flotteste omgivelser, men selskabet fejlede absolut ingenting og så er omgivelserne jo ikke så vigtige.

Det blev til burgere, for det er nemt når man er på tur.

Steffi havde bagt kage og der var friskbrygget espresso til 😉

Solnedgang ved søen på en helt skøn aften.

Burgermandag…

Okay, vi er ikke for stabile til at få oprettet indlæg herinde, men tiden flyver og vi er meget væk hjemmefra, så madlavningen ligger også på en meget lille niveau.

Igår fik vi en nem og simpel burger – bøf fra slagteren, bøftomat, cheddar, salat, burgerdressing og ketchup. Bøffen blev smidt i Optigrillen og bollerne i miniovnen og så var det jo ellers bare at samle den og sætte tænderne i den 😛