Arkiv for juli, 2010

jul 31

Fyldte Schnitzler

I går aftes kogte konen kartofler til kartoffelsalat, som idag skal nydes med fyldte schnitzler.

Mens briketterne tændes, arbejdes der på højtryk i køkkenet.

Et par schnitzler får et par på godaw’en.

Når de er godt flade, puttes et par skiver røget landskinke på. På halvdelen kommer der tynde skiver salatost på, med forårsløg og revet citronskal ovenpå. Herefter “klappes” de sammen og kommer under låget på indirekte varme i en lille halv time.

Serveres med konens lækre kartoffelsalat, velbekomme!

0
kommentarer

jul 27

Svinespyd med majs

Vi skal have udryddet noget af gårsdagens rissalat, så idag kommer der et par hurtige svinespyd på grillen. Spydene har vi købt i slagterafdelingen i Edeka, Erding.

Kermit er tændt op med genbrugsbriketter. Spydene skal kun have 5-10 min, så der er ingen grund til at bruge en masse briketter på det.

Hurtig og super god aftensmad.

0
kommentarer

jul 26

Fyldte sommerkyllinger

Det er ikke lige super grillvejr idag, men det skal nu ikke holde os tilbage 😉

I dag er det Cobb’ens tur til at blive varmet op.

Vi har to nye ting på menuen. Vi starter med at forbedre tilbehøret, der idag er en spansk rissalat som vi har fundet i “Webers nye grillkogebog”.

Mens peberfrugterne “brændes af” forvandler vi et par kyllingebryster til fyldte sommerkyllinger ud fra en opskrift vi har fundet på weberklubben.dk.

De fyldte sommerkyllinger skal have en lille halv time under låget.

Så er der serveret. Fyldte sommerkyllinger med spansk rissalat, velbekomme!

Desserten er lidt utraditionel idag. Lækre store mørkerøde kirsebær – og vi har et helt kilo af dem 😉

0
kommentarer

jul 22

Mango Hot Wings

Lad os prøve noget nyt idag – Hot Wings i Hot Mango Sauce.

En pakke kyllingevinger marineres i Hot Mango Sauce og stilles i køleskabet i et par timer.

Grillen gøres klar til indirekte varme.

… og vi skal have gang i vores Weber Style marinade sæt 😉

Vingerne kommer på grillen og får et godt lag Hot Mango Sauce marinade.

Ca. hvert 10. minut smøres vingerne med marinaden og vendes.

Efter en times tid er vingerne klar. De flyver vist ingen steder nu…

Vingerne nydes med kartoffelbåde og tzatziki. Hold da op de var gode, vi havde Hot Mango Sauce helt op til ørene 😉

0
kommentarer

jul 20

And i Cobb’en i Kermit

Den overskrift lyder da vist lidt som en and… Den er nu god nok…

Da vores altan ikke er kæmpe stor, må man jo være lidt kreativ. Så idag bliver Cobb’en altså tændt op “i” Kermit.

Skindet på andebrystet er blevet ridset “på kryds” og krydret med friskkværnet salt og peber. Først får det 10-12 min med skindsiden ned, derefter vendes det og får 10-20 min indtil kernetemperaturen er 75 grader.

Den blev superlækker og smagte ganske enkelt af mere 😉

0
kommentarer

jul 19

Pizza ala Kermit

Endnu en gang er det tid til noget nyt under låget. I dag skal der nemlig laves pizza, kartoffelpizza…

Da vi har glemt at købe gær bliver dages pizza lavet på en færdig pizzabund. Bunden smøres med olie og presset hvidløg, kartoflerne snittes i meget tynde skiver og puttes ovenpå. Til sidst frisk groft hakket basilikum, et skvat olie, salt og peber.

Hertil laves en tomatsalat af røde og gule cherrytomater, basilikum, forårsløg, små basilikum mozzarella’er. Lidt olie, akaziahonning, balsamicocreme, salt og friskkværnet peber udgør dressingen.

Vores nye pizzasten bliver indviet.

Efter knap 40 min er pizza’en helt perfekt.

Så er der serveret. Det var simpelthen den lækreste pizza menu med salat vi længe har nydt… Mmmmm, det kan anbefales!!!

0
kommentarer

jul 18

Der Wok’es i Wolfersdorf

Så skal der igen prøves noget nyt på Kermit. Idag skal vores wok indvies, med en opskrift på wokstegte ris med kylling fra Glæsels Grillerier.

Mens manden tænder op…

chopper konen grøntsager og koger ris.

Så er vi næsten klar til at wok’e i grillen.

Alle ingredienser er linet op og er klar. Wok’en har fået godt og vel 5 min over briketterne, så den er godt varm.

Først tilsættes lidt olie og karrypasta, herefter er det på med kyllingestrimlerne.

Så steges grøntsagerne.

De kogte ris steges i et skvat olie.

Og til sidst varmes det hele igennem.

Så er der serveret. Hold da op det smager mumse!!!!

Meeen, det tager jo ikke ret lang tid at stege på en wok, så det vil jo næsten være en skam hvis briketterne ikke skal bruges til mere. Derfor rører vi lige en chokoladekage sammen (ahem, klemmer den ud af posen som vi har købt i Kvickly) som får 20min på eftervarmen.

0
kommentarer