Arkiv for 2010

dec 29

Öl kylling…

Der er kommet nyt grej i grill-samlingen – bla. en kyllingholder fra weber 😉

I midten haeldte vi “Börglums Jul” fra Sögaards Bryghus inden kyllingen blev sat pä tronen 🙂

Mmmmmm der dufter godt ude i kulden 😉

Vi havde skäret bagekartofler i halve, krydret dem med groft salt og paprika, pakket dem i staniol og puttet dem i grillen sammen med kyllingen – det hele fik 1 time 30 min… Mmmmm det smagte himmelsk og kyllingen var super mör og saftig 😉

0
kommentarer

nov 06

En hurtig kylle på stangen

Idag står den på kylling…

og den skal selvfølgelig på rotisseriet 😉

Smammelamse siger jeg bare!!!!

0
kommentarer

okt 31

Pulled Pork til fryseren

Lørdagen startes med at tænde op i Kermit.

Vores første forsøg på Pulled Pork med smokeregulatoren gik ikke helt efter planen, så denne gang prøver vi “ring of fire” metoden.

Efter nogle timer begynder temperaturen at falde drastisk og briketterne er faktisk gået ud… Nå, vi tænder op for en ny håndfuld briketter og starter ringen igen.

Nogle timer senere går den ud igen, så nu skal der vist andre metoder til. Alle briketterne samles på midten og en ny håndfuld tændes og puttes på toppen.

Klokken går efterhånden hen og bliver 03, så det er tid til at stille urene tilbage. Stegen er oppe på 86 grader, så den er altså ikke helt klar endnu. Spjældene åbnes helt for at hæve temperaturen og vi snupper 2 timer på øjet.

Kl. 04 ringer vækkeuret og det er tid til at checke grillen. Stegens kernetemperatur er nået op på 96 grader, så nu skal den bare trækkes.

Damn, det er mumse – selv kl. 04 om morgenen 😉

Alt i alt endte stegen med at få 18 timer i grillen og vi fik ca 1,3kg pulled pork til fryseren ud af det.

0
kommentarer

okt 30

Nye forsyninger af PP forberedes

Vi er ved at løbe tør for pulled pork i fryseren, så vi skynder os at gøre klar til en ny omgang da vejret skulle være helt i top lørdag.

I går fandt vi en “lille” svinenakkesteg i Kaufland på 2.5kg som er helt perfekt til pulled pork.

Rub’en laves efter samme opskrift som sidste gang.

Denne gang prøver vi at smøre stegen ind i Hunt’s Honey Hickory barbecue sauce før rub’en kommes på.

Stegen “filmes” og puttes på køl natten over.

0
kommentarer

okt 10

Hamburgerryg på rotisseriet

Vi har haft skønt efterårsvejr hele wekenden, så hvorfor ikke slutte den af med at tænde op i kermit 😉

Der kommer en hamburgerryg på rotisseriet, nogle øko-kartofler på risten og lidt baernaisesauce under låget.

En halv time før hamburgerryggen er færdig, smøres den godt ind i Wilkin & Sons Hot Mango Sauce.

Mumselumse! Den sauce gjorde en kedelig hamburgerryg til en spændende smagsoplevelse, det kan anbefales…

0
kommentarer

sep 18

Grillen synger på sidste vers

Ja, vi må jo nok begynde at se det i øjnene – grillsæsonen synger på sidste vers for os. Normalt er mottoet jo at “rigtige mænd griller hele året”, men vi må nok indse at forholdene på vores altan har sendt os til tælling – så snart det blæser bare en lille smule kan vi ikke få tændt op i grillen.

Idag er vejret dog med os, hvilket er meget heldigt da vi har planlagt efter godt vejr og købt en frisk kylling 😉

Der gøres klar til kylling og Kermit tændes op.

I dagens anledling har vi også købt majskolber og bio-kartofler.

Kyllingen fik ca. 1 time og et kvarter på rotisseriet. Forinden var den blevet smurt godt ind i Hot Mango Sauce fra Wilkin & Sons Ltd.

Desserten var en Creme Brulee fra det lokale Rewe supermarked 😉

0
kommentarer

sep 12

Kylling med mozarellatomater og coleslaw

Grillen bliver tændt på denne skønne søndag hvor vi har haft 25 grader…

Konen starter i køkkenet med at rive gulerødder til en omgang af Olsens coleslaw…

Derefter bliver der lavet mozarellatomater (på øjemål):

  • 4 stk tomater
  • 1 mozarellabold
  • en lille håndfuld hakkede friske basilikumblade
  • en sjat grillede rød peber (fra glas)
  • 2 fed pressede hvidløg
  • frisk revet parmesan (smag og behag hvor meget)
  • Friskkværnet salt og peber

Toppen skæres af tomaterne og indmaden skrabes ud (den hårde stilk del smides ud) og det røres sammen med basilikumblade, grillede rød peber, hvidløg, parmesan og tilsidst salt og peber, derefter fyldes det tilbage i de udhulede tomater – mozarellabolden skæres igennem på langs og de 2 dele halveres så man har 4 stykker som bruges til låg på tomaterne.

Til sidst blev der lavet kyllinger:

  • 3 stykker kylling med skind
  • en håndfuld hakket frisk basilikum
  • revet parmesan
  • chiliolie

Basilikum og revet parmesan blandes sammen og fyldes under skindet på kyllingestykkerne og de smøres med chiliolie..

Det hele kommer under låg – kyllingen fik 1 t 15 min, tomaterne fik 25 min og vores flütes kom med under låget de sidste 15 min…. Velbekomme 😉

0
kommentarer